Spil / computerspil

Palle Gris gokart


Beskrivelse


Racerspil. Fuldt drøn på i cartoonrace med Palle Gris og hans venner i et hæsblæsende løb med op til 4 spillere. Undervejs skal du samle ting op, som kan sinke dine modstandere eller speede dig selv up.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. feb. 2014

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 28. feb. 2014

Cd-rom. Et let cartoon racerspil med dansk tekst for de 5-12-årige. PEGI 3, mens teksten på coveret mere dækkende siger fra 5 år.

Et børnespil som byder på underholdende race i fantasifulde køretøjer med de kendte Palle Gris figurer, i cartoon-landskaber i børneglade farver med god lyd af musik og effekter. Man kan spille alene eller op til 4 personer på split-skærm, mens de resterende modstandere styres af pc'en. Du starter med valg mellem 4 kendte Palle Gris figurer og 4 baner, men efterhånden, som du vinder løb, bliver flere baner og figurer låst op. De i alt 16 baner foregår i 4 forskellige universer: farmen, landsbyen, pirat-øen og fantasilandet. Undervejs er der ekstra kolorit enten i form af chikaner, som kan opsamles til at genere modstanderne i form af fx majsraketter, græskarminer og stinkende prutter eller til at fremme egne præstationer med fx kløverskjold og boost. En ekstra facilitet er kløverplukning, hvor du i freestyle skal jagte kløverbobler. Når du har ramt 20 i hastigt tempo, har du mulighed for at sætter ny tidsrekord. Gameplay er intuitivt, nemt i styringen og let at komme i gang med og vil som sådan stå fint til den yngre målgruppe af Palle Gris fans, som her vil få let ved at lokke ældre søskende med i løjerne.

Der ses ingen cartoon racerspil til pc for aldersgruppen bortset fra de ældre Hugo - bukkazoom! og LEGO racers 2. Spillet findes også til Wii under navnet Jakers! - kart racing.

Et traditionelt men solidt underholdende cartoon racing-spil. Lettilgængeligt og underholdende med force i det populære Palle Gris univers.