Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Palles far laver mål


Beskrivelse


Palle spiller fodbold. Far kommer med gode råd. Palle er ved at score. Fars hat flyver ind på banen. Hvad nu?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 1998

af

af

Else Lerche

d. 25. nov. 1998

Her er den sjette bog i letlæsningsserien om Palle og hans far. Den vil blive lige så efterspurgt som de forrige af begynderlæsere fra 7 år. Layoutet er der ikke ændret på. Teksten er verssat. Den er skrevet i et dialogfyldt meget lettilgængeligt sprog. Sætningerne er korte hovedsætninger, enkelte sammensatte ord har delestreg. Alligevel emmer bogen af atmosfære og humor. Palles fodboldengagerede far er ramt lige på kornet. Han er prototypen på en far, der blander sig i sønnens fodboldspil. Og Palle er et forstående og tålmodigt barn. Med til at skabe atmosfære er naturligvis Claus Bigums herlige farveillustrationer. Alene forsiden vil trække læsere til. De er tegnet i den sædvanlige humoristiske og lidt grove streg i stærke farver. De fortæller meget af handlingen og er derfor en vældig god støtte ved læsningen af teksten. Palle skal til fodbold. Som altid tager Palles far med. Der er ingen ende på hans gode råd. Han forsøger sig også mindre heldigt på den tomme bane, men det ser Palle heldigvis ikke. Under kampen blæser fars hat ind på banen. Derfor bliver Palles far skyld i, at Palle ikke scorer.


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 1998

af

af

Lasse Andersson (skole)

d. 25. nov. 1998

Endnu en sjov bog til den første læsning om Palle og hans far. Det er forbavsende at der kan skrives bøger med en lix på 5, der har et reelt og morsomt indhold. Palles hyggelige far går meget op i Palles fodboldtræning. Han har store ambitioner på sin søns vegne. Faren husker sin barndoms fodboldkarriere som meget glorværdig, og mens Palle er i klubhuset forsøger Palles far sig med en bold - det går ikke så godt. Under Palles fodboldkamp er faren en ivrig og højtråbende tilskuer. Men da Palle endelig har en chance for at score ødelægger faren det hele ved at fare ind på banen efter sin hat som er blæst af - men Palle bliver ikke sur på sin kærlige far. Teksten er sat i små blokke og er som lixen antyder meget let at læse. De mange sjove illustrationer understøtter teksten godt. Bogen vil især glæde begynderlæsere, der har læst de fem tidligere bøger om Palle og hans sjove far - men bogen kan sagtens læses uafhængigt af de tidligere titler om Palle. Forfatteren har skrevet mange bøger beregnet for den første læsning, bl.a. serien Det gamle hus også fra 1998.