Bøger / skønlitteratur til børn / rim


Beskrivelse


Billedbog. Pandeben, godt det gror - kender du resten af rimet?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. mar. 2011

af

af

Bodil Pedersen

d. 28. mar. 2011

Bøgerne er målrettet til børn i børnehaven og/eller børn i 0. og 1. klasse til sproglig træning.

De tre bøger Dig og mig og vi to, Pandeben og Nede i fru Hansens kælder er beregnet til legelæsning for begynderlæsere og til børn, der leger, at de læser. Bøgerne indeholder rim og remser, som børn ofte kender i forvejen. Det er tanken, at børn først læser sammen med en voksen og dernæst selv. Der er to rimede linjer pr. side med illustrationer, der tydeligt viser den rimede situation. De hjælper barnet til at huske rimet. Teksten er særdeles enkel og sat med stor typografi. Gratis opgaver findes på nettet.

Helt så pædagogisk tilrettelagt, overskueligt og enkelt findes næppe andet på førskoleniveau. Hvis man vil arbejde med rim og remser i undervisningen, kunne man måske i højere grad vælge originalteksterne fx fra Grete Janus Hertz' klassiker Dig og mig og vi to, der netop er genoptrykt eller evt. Halfdans ABC, 2001.

Teksterne er en lidt ulogisk blanding af rim, remser og en enkelt H.C. Andersen strofe fra "Hist hvor vejen slår en bugt". For mig at se har disse bøger fortrinsvis deres berettigelse i førskoleregi og ikke mindst til børn, som har brug for særlig træning. De fleste børn i 0.-1.klasse, hvor der arbejdes intensivt med sproglig opmærksomhed og begynderlæsning, kan godt rumme lidt længere sekvenser og er parate til decideret indlæring af bogstaver og ord. Fra 3-6 år.