Billedbog i farver tegnet og fortalt af Sven Nordqvist. Peddersen og hans talende kat vil bage en pandekagekage til kattens fødselsdag, men mangler mel. For at kunne købe mel må Peddersenbruge cyklen, som imidlertid er punkteret. For at lappe cyklen må han ind i værkstedet, men døren er låst og nøglen væk osv. På denne kendte gentagelses-idé fortsætter historien, indtil det tilsidst lykkes at få bagt kagen. Alle Peddersens krumspring i denne forbindelse får landsbybeboerne til at stemple ham som tosse. Med lidt god vilje kan historiens budskab således være, at tingeneikke altid hænger sammen, som vi umiddelbart tror, men jeg vil snarere karakterisere den som et sjovt nonsens-eventyr til underholdningsbrug. Teksten er lang og ordrig, og det er de naturalistiskebilleder (nærmest en blanding af Ilon Wikland og Eva Eriksson), der bærer historien. De er farvemættede og fulde af sjove detaljer, men svære at billedlæse, fordi der er flere handlingsforløb ihvert billede. Alt i alt godunderholdning (og lidt til) fra ca. 5 år.