Læsere af danske krimi- og spændingsromaner får god underholdning her.
Bogen følger op på forfatterens roste debutroman Før stormen. Hovedpersonen er lægen Maja Holm, som sammen med kæresten Stig har købt hus i sit barndomskvarter, og nu skal i gang med en tilværelse som praktiserende læge. Idyllen varer dog ikke længe, da en seriemorder, hvis navn afsløres i bogens start, myrder små drenge i kvarteret på deres 9-årige fødselsdag. Sammen med Majas onde ånd fra skoletiden, vicekommissær Katrine Bergman, hvirvles hun ind i opklaringen, som løses ca. halvvejs i bogen, hvorefter nye perspektiver introduceres og fokus skifter. Forfatteren har en fortid som manuskriptforfatter til flere tv-serier, og også i denne krimi skinner hans talent for at skrue en spændings- og actionpræget handling sammen tydeligt igennem.
Forfatterens 2. bog med Maja Holm i hovedrollen. Lever fuldt op til den foregående.
En god opfølger til forfatterens debut Før stormen. Spændingsmættet og håndværksmæssigt godt skruet sammen.