3. del af Verdensholdet, som, efterhånden er blevet rimeligt etableret. De har træner -Leif, som nu er helt afvænnet - tøj etc., blot ingen fast træningstid på banen. De har fået et godt ogvelfungerende hold - nok med individualister, men kun i en sådan grad, at sammenspillet fungerer. På mål har de Carlos, også kaldet Panteren, fordi hans smidighed og hurtighed kan sammenlignes meden panter. I hverdagen er han imidlertid sløv og utrolig sky, men står han på fodboldbanen, er han som forandret. Carlos har vanskeligheder derhjemme; vanskeligheder, der rækker langt ud over, hvadCarlos forstår. Da kammeraterne erfarer hans problemer, finder de på en plan for at hjælpe ham. Det er som de to tidligere bøger - nok en bog om fodbold, men fodbold på et absolut helt andet plan,hvor kammeratskabet kommer i første række, og hvor der stilles store krav til en enkelte spiller for at få alt til at fungere. Bogen er meget velskrevet og har et virkelig godt portræt af drengenemed deres problemerog sammenhold. I denne bog er det selvfølgelig mest Carlos, det drejer sig om. Hele historien med drengenes handlinger og tanker går læseren lige til hjertet. Det er en finserie, der nok behøver et skub for at blive udlånt. Omslag af Kjeld Brandt i samme stil som de to tidligere.