Parade

Eksperimenterende roman, hvor G udstiller sin kones manglende frihed ved at portrættere ægteparret nøgne og på hovedet. Tekstilkunstneren G afkønner den menneskelige væren. G er alle kunstnere med egne formsprog, som jeg-fortælleren dykker ned i, mens hun på egen krop mærker, hvordan et iscenesat voldeligt overfald sætter sig spor. For læsere af anderledes romaner om køn og kunst.

G er en sort billedkunstner, der er så marginaliseret, at han kun ligestilles med kvindelige kunstnere. G er en afdød kvindelig maler og G er en mandlig maler, hvis værker males på hovedet. G er også filminstruktør og G er en succesrig kunstner, der også er mor. Da jeg-fortælleren udsættes for et umotiveret, nærmest iscenesat, voldeligt overfald, forbliver volden i kroppen indtil den eksternaliseres og senere betragtes både kunsten og en selvmorders spring fra flere vinkler.

Rachel Cusk har ophævet romanens formsprog og stiller store krav til sin læser, men skriver så vidunderligt at hver eneste sætning må læses og fordøjes grundigt. "Parade" er dog hverken konsistent i formsprog, dybde eller synsvinkel og kan bedst optages i mindre doser. Hovedtemaerne er marginalisering af kvinder, moderskab og frem for alt kunstens påvirkning af mennesket. Kunstkendere vil kunne relatere de forskellige G'er til virkelige kunstnere.

Romanen trækker litterære tråde fra Rainer Maria Rilke til Albert Camus og Michel Foucault, og er helt sin egen. For læsere af romaner som fx I love Dick af Chris Kraus.

Læs hele vurderingen