Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Paradisfælden


Beskrivelse


Science fiction. En ung Han Solo er medlem af Garris Shrikes bande af kriminelle rumnomader. Han bryder med Shrike, og bliver pilot for ypperstepræsterne på Ylesian, og oplever en række dramatiske eventyr og kærligheden inden han søger optagelse på imperiets akademi som pilot aspirant, men Shrike har ikke glemt ham........

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1998

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 27. okt. 1998

Dette er den første del af tre om Han Soloś barndom og ungdom før historierne i Star Wars filmene, og de indtil nu udkomne historier i serien. Han Solo var et gadebarn på planeten Corelia. Han blev kidnappet af rummets svar på Fagin, Shrike, der oplærte ham til at blive smugler, svindler og tyv. Den unge Han drømmer om at blive optaget på imperiets akademi som pilot aspirant, hvilket lykkes i slutningen af dette bind, hvor han også bliver forelsket, arbejder for præster i en sekt og gør op med sin fortids plageånd, Shrike. Historien, og de mange sidehistorier, er omstændelig og detaljeret fortalt, men sproget er ret letforståeligt og glider jævnt. De mange tekniske faciliteter og våben introduceres konstant med en selvfølge der kendetegner serien og en stor del af genren. Historiens problem er at den dramatisk set er næsten et langt højdepunkt, der ikke helt formår at docere og opbygge spænding. Kendere og elskere af serien fra 12 år vil hænge på og sluge historien om Han Solo inden han mødte Luke Skywalker, prinsesse Leia og alle de andre.


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 1998

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 27. okt. 1998

Denne 1. del af en ny Star Wars triologi vil nok gøre sig bedre på film end på bog. Interesserede læsere, drenge fra 4. kl., vil ikke selv kunne læse denne kompakte tekst. Dels er der mange fremmede lange ord, der tilhører dette stjernekrigsunivers, og dels er typografien for dårlig. Bogstaverne er for små, og mange steder er teksten sat i kursiv. Det gælder ved flash back, indre monologer og tankevirksomhed. Der er ingen illustrationer - bortset fra omslaget, der viser hovedpersonen Han Solo, hans veninde Bria og togorianeren Muuurgh - alle står, med skarpladte våben, klar til kamp. I denne 1. del kan man læse om Han Solos barndom, og om hvordan han prøver at finde sine rødder. Han møder den onde kaptajn Shrike, som han dog, langt om længe, slipper fra. Han flygter og søger job som pilot på kolonien Ylesias. Hans mål er at blive en dygtig pilot, og dermed bevilget adgang til Imperiets Akademi, en historie vi kan læse om i en tidligere stjernekrig udgivelse. Han Solo stifter flere nye bekendtskaber, bl.a. møder han kærligheden. Bogen har ingen undervisningsrelevans.



Informationer og udgaver