Bøger / skønlitteratur / roman

Parallelle verdener : at finde et ståsted imellem to kulturer


Beskrivelse


Forfatteren fortæller sin personlige beretning om livet som dansksindet tysker og nogle af de udfordringer og oplevelser livet sidenhen har bragt hende.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. nov. 2012

af

af

Bent Birk Kristensen

d. 30. nov. 2012

Til læsere af erindringshistorier og interesserede i det tyske og danske mindretals vilkår og ofte splittede opvækst.

Forfatteren er født i 1944 i Sydslesvig, og hun var et af mange børn af dansksindede tyske familier som blev sendt til Danmark på ferie i årene efter krigen. Mange af børnene kunne ikke tale med deres plejeforældre på grund af sproget, og det kunne være en chokerende oplevelse for et lille barn pludselig at være overladt til fremmede voksne. I bogen skildrer forfatteren sine egne oplevelser fra barn og voksenliv, og hvordan 2 forskellige kulturbaggrunde kan påvirke livet. Der er også portrætter af forældrene, og de vilkår de var underlagt i Tyskland før krigen og som dansksindede. Forfatteren har tidligere bidraget i Mit barn døde, 2001 hvor 25 forældre skrev om at miste et barn.

Om mindretallenes vilkår og historie er tidligere udkommet interviewbogen Stemmer fra mindretallene, 2011 og På tværs af grænsen, 2003 om sydslesvigske feriebørn.

En personlig fortalt historie om livet som dansksindet tysker i 2 forskellige kulturer, og de udfordringer livet har bragt forfatteren.