Bøger / faglitteratur

Parforhold og livet med børn


Beskrivelse


Ud fra cases beskrives mange af de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, som parforholdet med små børn udsættes for. Derudover gives der anvisninger på og øvelser i, hvordan man kan styrke sit parforhold, mens man har små børn.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. maj 2008

af

af

Lis Pedersen

d. 9. maj 2008

Bogen kan bruges af alle med små børn og problemer med parforholdet.

Paludan er psykolog med privat praksis. Der kan være mange årsager til, at parforholdet vakler med børn i familien. Vi har forskellig bagage med os fra barndommen, vi kan have forskellige livsværdier bade i det store og det små, vi får en ny identitet, når vi bliver forældre. Vi reagerer forskelligt på problemer og konflikter, sexlivet kan falme i lange perioder. Inden for alle delemner begynder Paludan med en kort beskrivelse af konfliktområderne. Dernæst følger historier fra klienter, som får plads til at beskrive det, de har været igennem. Bagefter kommenterer Paludan den givne situation. Sidst i bogen er der et kort sammendrag af bogen. Desuden er der indholdsfortegnelse og litteraturliste. Bogen er forbilledligt ryddet for fagudtryk. De udførlige cases er rigtig gode, fordi det giver bedre forståelse af problemet og dets løsning.

I 2006 udkom Når to bliver tre : at skabe en familie sammen, der også har parforholdet i fokus. De 2 bøger kan bruges sideordnet.

Det er en god informativ bog, som alle kan have glæde af. Sproget er så enkelt at man læser den hurtigt, og pointerne er klare.