Bøger / skønlitteratur / roman

Paria


Beskrivelse


En seriemorder er løs i New York. Ofrene har alle en relation til kriminalassistent Callum Doyle. Morderen gør det klart, at alle der er sammen med Doyle risikerer at bliver myrdet. Doyle bliver suspenderet, men begynder sin egen, brutale efterforskning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2016

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 18. nov. 2016

En seriemorer i New York myrder mennesker som ved første øjekast har en relation kriminalassistent til Callum Doyle. Så Doyle får travlt med at opklare sagen. Til thriller-læserne, og mere specifikt seriemorder-thriller-læserne.

Callum Doyle, der har irske rødder, arbejder som kriminalassistent for NYPD. En nat myrdes Doyles politimakker og kort efter dør en anden betjent, som har en tæt relation til Doyle. Det viser sig at der er en seriemorder på spil, en morder der skrive breve til Doyle hvor det gøres klart, at Doyle skal holde sig væk fra alle han kender, han skal isoleres. Men Doyle er ikke typen man isolerer og efter han suspenderes fra tjeneste, begynder Doyle sin egen brutale efterforskning. "Paria" er første bind i serien om Callum Doyle.

Plottet i denne seriemorder-thriller er set 1000 gange før. Det der alligevel gør "Paria" forfriskende er forfatteren David Jacksons hårdkogte sprog samt karakteren Callum Doyle. Doyle, der er tidligere bokser, er både brutal og morsom, maskulin og med hjertet på det rette sted og "Paria" lover godt for den fortsatte serie. Desuden er plottet afviklet med en nærmest filmisk sans for stemning og suspense og bogen er en ægte cliffhanger. Det eneste der skuffer lidt er slutningen hvor det hele afsløres.

Jackson er i samme liga som forfattere som Harlan Coben og Dennis Lehane og Doyle karakteren har med sin maskuline styrke en del tilfælles med Lee Childs Jack Reacher.