d. 28. okt. 2010
af
af
Kim U Kaulbach
d. 28. okt. 2010
Filmen retter sig mod den del af publikum, der holder af en tænksom film, hvor der ikke er meget udvendig action, men hvor hovedvægten ligger på personernes indre udvikling.
Denne roadmovie er en melankolsk, smukt fortalt film om Travis, der efter at være formodet død i 4 år, dukker op i Texas. Broren og dennes kone har passet Travis' søn Hunter, siden Travis forsvandt. Nu prøver Travis at lære Hunter at kende, så de sammen kan finde hustruen/moren Jane der også forsvandt. Karakterskuespilleren Harry D. Stanton leverer en rørende præstation som Travis, der håber på tilgivelse efter at have svigtet. Nastassia Kinski spiller gribende rollen som hustruen, Travis prøver at forsone sig med, da han sammen med Hunter finder hende. Wenders fotograf Robby Müller leverer smukke billeder af et støvet og varmt USA med Ry Cooders vemodige slideguitar som underlægning. Billede og lyd danner sammen med Travis' præstation en smuk beskrivelse af den rejse, han er på, både på det indre og ydre plan.
Filmen blev Wim Wenders' prisvindende gennembrud og er hans hidtil mest succesfulde. Siden har Wenders lavet en række roadmovies, med menneskelige udviklingshistorier. Hans film Don't come knocking fra 2005 har en historie der minder om gennembrudsfilmen.
Filmen er en smukt fortalt historie om Travis' rejse i sig selv og igennem et solsvedent Texas for at få tilgivelse og blive forsonet med sin kone. Den vil særligt tiltale et publikum, der sætter pris på fx Kieslowskis film.
