Bøger / faglitteratur / fotografier

Paris : carnet de recherche


Beskrivelse


Fotografisk billedværk. Paris i 1960'erne og 1970'erne med stemningsfulde billeder af byen i regn og tåge, med våde gader, nøjsomhed, slidthed og allerhøjst lidt kuldslået varme.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2010

af

af

Kent Skov

d. 10. nov. 2010

For de interesserede i dansk fotografi og yndere af den særlig (social)realistiske stil som Clement er eksponent for. Kan også anbefales til de mange rejsende og interesserede og i fransk kultur.

Clement er en af Danmarks estimerede fotografer med en række markante fotografiske billedværker bag sig. Bogen her er ren og stemningsfuld nostalgi om en tid, der var. Paris er temaet og tiden er 1960'erne og 1970'erne. Alle fotos er i s/h, og der er atmosfære for alle pengene. De fleste motiver er gadebilleder og andre eksteriører fra byen primært i regn og tåge og tusmørke, med våde gader i en atmosfære af tristesse. Der er øde industrikvarterer, øde og befolkede jernbanestationer, lurvede hotelværelser, demonstrationer (der minder en om den tid billederne er fra), caféinteriører med personer og situationer og allerhøjst en smule kuldslået varme. Men det til trods giver billederne lyst til at dvæle ved motiverne. Hvad taler manden med hatten og bartenderen om? Og hvilken historie har den kvinde, der danser alene rundt i det ellers tomme cafélokale? Tankerne flugter fint til de helt tekstløse billeder.

Clements lidt dystre fototografiske stil ses også i Novemberrejse og Det tavse land fra et helt andet område. Men også her ser man den uglamourøse hverdagsskildring af by og mennesker, som fx også Marianne Grøndahl har. I en anden boldgade er den anderledes guidebog Paris mon amour.

Gedigen og atmosfæreladet fotografisk værk i s/h om Paris fra 60'erne og 70'erne.


Politiken

d. 4. jan. 2011

af

af

Peter Michael Hornung

d. 4. jan. 2011


Jyllands-posten

d. 18. nov. 2010

af

af

Lars Ole Knippel

d. 18. nov. 2010


Katalog / Museet for Fotokunst

Årg. 23, nr. 3 (2011)

af

af

Kristina Lykke Hansen

Årg. 23, nr. 3 (2011)



Informationer og udgaver