Bøger / faglitteratur / kogebøger

Pasfall : 100 retter fra Thomas Pasfall


Beskrivelse


Kogebog/billedbog med Thomas Pasfall's retter. Med anvisning på anretning.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. jan. 2014

af

af

Peter Martin Jørgensen

d. 9. jan. 2014

En ordentlig basse af en lækker kogebog til gourmanden og køkkenentusiasten. Kan formidles ved blot at lægge den frem og åbne den.

Gourmetkokken Thomas Pasfalls femte opskrifts bog er et digert værk, i noget der nærmer sig A3-størrelse. Bogen er en dokumentation af kokkens æstetiske og kulinariske status lige nu. Og det er en ualmindelig flot bog. Efter en en række lovord fra kendte venner, åbnes der op for 100 opskrifter, der sirligt er inddelt i fisk/skaldyr, foie gras, hovedretter, oste, desserter. Der afsluttes med fonde samt en pædagogisk ordliste, efter formen "Når jeg siger X, så mener jeg Y". Stilen er den mere traditionelle side af det nordiske køkken. Opskrifterne er fint strukturerede, med en gennemgang af madens tilberedning og instruks til anretning. Kuverter og samlet tilberedningstid nævnes ikke. Mange af retterne er umiddelbart til at gå til, uden avanceret viden og udstyr, og alle emmer de af kvalitet og sans for detaljen. Retterne er smukt visualiseret med closeup-fotos på dobbeltopslag, hvor man nærmer sig A2 i størrelse, hvilket sætter denne bog i coffee table book-klassen. En enkelt fejl i en opskrift er ikke nok til at vælte bogen.

En del danske gourmetkokke har samlet opskrifter til lækre bladrebøger som fx Food af Paul Cunningham og Noma af Rene Redzepi.

Kogebogen Pasfall : 100 retter fra Thomas Pasfall er en flot statusrapport af en spændende koks køkkenkunst. Bogen vil begejstre enhver køkkenentusiast, og tage sig godt ud i kogebogssamlingen.