Bøger / skønlitteratur / roman

Patienten


Beskrivelse


For femte gang kan læsere af nordiske krimier følge den nysgerrige og uforfærdede norske journalist Kajsa Coren. Hun får et tip om uregelmæssigheder på et tidligere psykiatrisk hospital og er pludselig involveret i en grim sag, som tidligere har krævet dødsofre, og som nu gør det igen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2023

af

af

Lone Krøgh

d. 6. jan. 2023

For femte gang kan læsere af nordiske krimier følge den nysgerrige og uforfærdede norske journalist Kajsa Coren. Hun får et tip om uregelmæssigheder på et tidligere psykiatrisk hospital og er pludselig involveret i en grim sag, som tidligere har krævet dødsofre, og som nu gør det igen.

Kajsa er meget engageret i sit job som tv-journalist, men går solo, da hun bliver forbigået under sin barsel. Samtidig får hun konstateret brystkræft, så hun er ikke helt sig selv og har ikke meget overskud til familien. Dedikeret og ambitiøs som hun er, kan hun alligevel kan ikke lade være med at lave dokumentarudsendelser, når muligheden byder sig. Heller ikke selv om det bliver farligt. I "Patienten" handler det om ambitioner og uhyggelige hemmeligheder på et nu lukket psykiatrisk hospital, og i "Tilgiv aldrig" er det overgreb, voldtægt og MeToo, som er krumtappen. Trude Teiges (f. 1960) første krimi om Kajsa Coren er Alene i mørket, som udkom på dansk i 2021.

Udmærkede krimier, hvor plot og privatliv følges ad. De er skrevet efter samme læst som de foregående bind i serien, nemlig et spændende plot med tråde tilbage til en ikke så fjern fortid i kombination med Kajsas hverdag, som er en logistisk og følelsesmæssig udfordring. Der er glimtvise og velfungerende spring i tid og synsvinkel, hvilket mystificerer og udfordrer læseren.

Læses sammen med nordiske krimier af fx Elsebeth Egholm, Carin Gerhardsen, Liza Marklund og Ninni Schulman.