Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Paul McCartney : I saw him standing there : jeg så ham selv


Beskrivelse


Fotografisk billedværk om Paul McCartneys (f. 1942) liv og arbejde som rockmusiker med gruppen Wings og som solist.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. nov. 2001

af

af

Kent Skov

d. 9. nov. 2001

Bogen om Paul McCartney er en rigtig fanbog af den amerikanske slags. Trods bogens ord- og omfangsrigdom, de mange gode billeder og masser af facts og opremsning af begivenheder, kommer den ikke for alvor ned i eller bag om PM's begivenhedsrige og i virkeligheden ret dramatiske liv. Bogen omfatter PM's musikalske og delvis private karriere efter The Beatles - først og fremmest i tiden med Wings og deres koncerter fra o.1975 og frem samt PM's personlige projekter helt frem til 1999, hvor han optages i "Hall of Fame". Forfatteren, Jorie B. Gracen, er fotograf og er nærmest ved et tilfælde blevet god bekendt med PM i forbindelse med en fotoopgave. Hun skriver på begejstring og et faktuelt kendskab suppleret med det delvise personlige kendskab til PM og hans seneste karriere. PM's ry som genial melodiskriver bliver stadigt mere berettiget og tilhængerne vil værdsætte de mange fakta fra Wingsperioden, selv om "rigtige" McCartney-fans ikke er så taknemmelige som fx Elvis-fans. Til gengæld findes der ikke ret meget nyt samlet på dansk om PM's arbejde og liv efter The Beatles. Bogen udfylder altså delvis et hul i musikafdelingerne og vil også appellere til biografipublikummet; men den vil ikke tilfredsstille den seriøst musikinteresserede.