Musik / r&b

Paula


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. aug. 2014

af

af

Thomas Tiedje

d. 15. aug. 2014

Sidste år var utvivlsomt Robin Thickes år. Den amerikansk-canadiske sanger fik feministerne på nakken med sin video til singlen "Blurred lines" (feat. Pharrell Williams), og det blev ikke bedre, da han sammen med Miley Cyrus optrådte uterligt til MTV Awards. Men i februar 2014 forlod Thickes hustru Paula Patton sin husbond, og det har nu resulteret i et helt album, hvor Robin Thicke nærmest tigger ex'en om at vende tilbage og give ham en ny chance. Det er ikke første gang i pophistorien, at et album er skrevet på baggrund af et ægteskabeligt brud. Coldplays seneste skive "Ghost Stories" er således et konceptalbum om Chris Martins brud med Gwyneth Paltrow, men i Robin Thickes tilfælde ligner baggrunden en undskyldning for en bevidst marketing-strategi. Spørgsmålet er om det virker. I hvert fald er "Paula" langtfra Thickes stærkeste udgave. Her er lidt latinrytmer, blid r&b og klaverballader, understøttet af Thickes falsetto og crooneri. Men vi er langt fra den pågående "Blurred lines".


Gaffa [online]

d. 30. juni 2014

af

af

Sohail Hassan

d. 30. juni 2014

"Thicke er ude på Pharrells pladeselskab Star Trak, men Blurred Lines-makkeren har ikke været inde over, og det er netop hans opfindsomme touch, dette album mangler. Et nummer, som tilnærmelsesvis udmærker sig, er det meget sigende Too Little Too Late, der også ville have været en meget mere rammende titel til albummet. Nok Thickes svageste album hidtil".


Jyllands-posten

d. 21. juli 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 21. juli 2014

"Thicke står til at skilles fra nogle af sine primære fans og fremmedgøre perifert interesserede. "Paula" er nemlig et undervældende album, der savner en hit-afløser for "Blurred Lines", og som virker hastigt sammenstykket".


Information

d. 14. juli 2014

af

af

Anna Ullman

d. 14. juli 2014

"Man kan undre sig over, at en popsanger som Robin Thicke overhovedet er nået til tops. Særlig ung er han ikke. Han ligner en dårlig imitator af George Michael i de tidlige solodage (...) Musikalsk set er han en ubehændig Marvin Gaye-kopist. Men måske er Thickes succes et fingerpeg om, at scorekulturens store kønspolitiske backlash er sivet så langt ind i mainstreamen, at popsangere med stærk identifikationskraft nu kan profilere sig som slemme fyre. Sidste år hærgede Robin Thicke hitlisterne med det kontroversielle monsterhit "Blurred Lines", der med sit "din mund siger nej, men dine øjne siger ja"-tema ifølge mange kritikere medvirkede til udbredelsen af det, man betegner som voldtægtskultur. Nu er han tilbage med et album tilegnet ekskonen Paula Patton ... Noget kunne tyde på, at Thicke bevidst trækker på tidens diskussioner om den vrede, hvide mand, der opfatter et brudt parforhold som en krænkelse af sine mandlige privilegier. "Paula" lyder som et opkog afsamtligekulturelle overleveringer af den forsmåede og elskovssyge mand, der opfatter uønsket opmærksomhed som romantisk og ikke kan forstå et nej'".