Ligesom i sin tid det romerske og det britiske imperium er det i dag tidens mægtigste nation, USA, der sætter dagsordenen i hele verden. I Pax Americana leverer Berendt sit helt personlige opgør med den amerikanske kultur, han finder både tom og frastødende. Som i Tilfældet Sverige (83/17) uddeler Berendt drøje hug til en nation, vi normalt respekterer. I tilfældig orden går han til angreb mod fænomener som Elvis, burgere, politisk korrekthed og meget andet (Carl Barks' Anders And dog undtaget). Hovedlinien i bogen er en beskrivelse af Berendts eget liv fra drengeårene i Valløby i halvtredserne til han i slutningen af 90 erne, i forbindelse med et interview med Tom Lehrer, genser det USA, han boede i midt i 60 erne. Det er vanskeligt at se præcist, hvad Berendt angriber amerikanerne for. Hans beskrivelse af årene i USA er f.eks. kærligere end hans minder fra barndommen og den helt tidlige ungdom, og selvom han helt klart har nogen pointer, er der ikke meget, vi ikke har hørt før. Bogen er skrevet i en veloplagt lidt slentrende stil, hvor Berendts underspillede sarkasmer giver snert og bid. Dette er dog ikke i sig selv istand til at forrykke billedet af en bog, der mere er vrissen end vis.