Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger


Beskrivelse


Billedbog. Eventyret om Peik, som er bedre til at lave narrestreger end til at arbejde. Selv landets konge holder han for nar.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. apr. 2003

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 10. apr. 2003

En dejlig billedbog med et norsk eventyr, jeg ikke kendte i forvejen. Her er masser af norsk stemning og miljø i Bregnhøis enkle og humoristiske streg med de lysende klare farver, som er hans varemærke, og Knud Erik Pedersen genfortæller det lange eventyr mundret og med de sproglige fif, der gør et eventyr godt både at læse op og genfortælle. Her går man ikke bare langt. Næh, man går længere end langt. Det er et morsomt eventyr om den dovne fyr Peik og hans tvillingesøster. Forældrene dør, og da Peik ikke gider arbejde for føden, drager han ud i verden for at lave narrestreger. Det kommer til at gå rigtigt meget ud over landets konge. Gang på gang binder Peik ham noget på ærmet, og gang på gang er det således den kloge, der narrer den mindre kloge. Først narrer han en fin hest fra kongen. Så sælger han ham en tom gryde, som han påstår kan koge uden ild. Og sådan bliver han ved med at snyde og bedrage og især slippe godt fra det bogen igennem, indtil han ender som ægtemand med den yngste prinsesse og lever lykkeligt til sine dages ende. Børn fra fem år vil sætte pris på løjerne. Selvlæsning fra 10 år. Parret har i 00/50 lavet Hvem der først bliver vred.