Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Pelle Haleløs


Beskrivelse


Pelle fik som killing sin hale bidt af af en rotte og må derfor stå for skud for de andre kattes ondskabfulde drillerier, i reglen anført af katten Mons.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juli 1998

af

af

Lis Eriksen

d. 30. juli 1998

At sidde med en rigtig klassiker foran sig giver et pust af historien, nu er det "Pelle Haleløs", der genudgives i serien Et kvarter om dagen til glæde for nutidens børn. For de 6-9-årige børn er "Pelle" stadig et godt bekendtskab trods sine næsten 60 år på bagen. Den første: Pelle Haleløs på eventyr udkom på dansk i 1940. Katten Pelle er stadig en charmetrold og en god identifikationsfigur for børnene - han, der hele tiden roder sig ind i spændende - og umulige situationer, men som altid - trods sin afbidte halestump - lander på benene igen. Bogen er en samlet udgave af fire af de omkring 10 oprindelige Pelle Haleløs-bøger-bøgerne der vandt så stor popularitet, at flere af dem blev omarbejdet til billedbøger. Bortset fra et større format og en ændret layout er bøgerne uændrede. Den oprindelige tekst er stadig mundret og føles "up to date", og Svend Otto S.' stregtegninger er charmerende og dækkende for handlingen - jeg kunne have ønsket endnu flere - men sådan er det altså ikke. Forsideillustrationen viser en flok snu baggårdskatte, og er et godt blikfang for bogen. Bagsideteksten gengiver et lille afsnit fra bogen, fortæller kort om forfatteren, og nævner fordelene ved højtlæsning for børn.