Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Pelles pinde


Beskrivelse


Katten Pusser vil gerne se vandet tæt på. Den kravler ud på den store sten. Men stenen er glat. Pusser falder i vandet. Heldigvis er hunden Pelle i nærheden. Kan Pelle redde Pusser?

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. maj 2012

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 11. maj 2012

Bøgerne hører til en ny serie Dyrevenner. Oplæsning fra 4 år - selvlæs fra slut 1. klasse.

Farverige bøger i hardback og udtryksfulde illustrationer gør, at bøgerne fremstår med et lækkert layout. Flere steder gør man brug af gentagelser. Men når forlaget skriver "Let at læse", er det tvivlsomt. I mange sætninger er anvendt omvendt ordstilling for at nuancere sproget. Det besværliggør læsningen. Bøgerne er ikke læsepædagogisk bearbejdede. Serien drejer sig om børn og deres kæledyr. Vi befinder os i et univers, hvor 5 børn (omslaget nævner kun de 4!) i bedste Bulderbystil bliver præsenteret med deres dyr. Spring, Sofus! handler om Lasse og Lisa, der leger med deres kaniner og katte. De laver en forhindringsbane. Andre børn kommer på besøg med deres dyr. Kaninen Sofus gider ikke springe. Den forsvinder og kommer i knibe, da snoren sidder fast under en sten. Bagerst er et opslag med tegninger af baner, man kan opstille og en oversigt over kaninracer. Pelles pinde introducerer børnene Peter og Ella og deres dyr - hundene Pelle og Bella, der elsker at hente pinde og katten Pjuske, der falder i søen. Pelle bliver redningshund, da den redder katten fra at drukne i søen.

Der er mange bøger om børn og deres kæledyr fx Mit kæledyr - hvad skal jeg vælge?, 2008.

Bøgerne giver børn oplevelser om, hvordan man kan lege med sine kæledyr. De er velegnede til oplæsning for mindre børn. Til selvlæsning og læsetræning fra 1.-2. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. aug. 2019

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 26. aug. 2019

Fire nye letlæste titler i serien "Dyrevenner", om børnene Anton, Alma, Peter og Anna, som bor tæt på hinanden på landet og oplever spændende ting sammen med hinanden og deres mange kæledyr. For dyreglade børn mellem 7 og 9 år.

Serien "Dyrevenner" er tegnet og fortalt af Margareta Nordqvist, hvis velkendte streg mange børn forbinder med bøgerne om hesten Sigge i serien "RAP : Rideskolen Agersøs Ponyer". Vi følger 4 børn, som alle bor på landet, ikke så langt fra hinanden, og som alle er vilde med dyr. I hver bog oplever børnene en masse sammen med deres dyr, samtidig med at de lærer om, hvordan man skal passe dyrene. Disse fire bøger handler om akvariefisk, heste, hunde og køer. Og derudover møder vi også gårdens øvrige dyr. Bøgerne er skrevet i et letlæst sprog med et lix mellem 8 og 13, og sammensatte ord deles med en bindestreg.

Det er fire søde historier, som via historierne også fortæller meget vigtigt om, hvordan det er at have kæledyr, og hvordan man skal passe sine dyr og være venner både med dyrene og med hinanden.

Man kan læse mere om dyr og livet på landet i "Læs løs"-serien om Magnus. Eksempelvis titlen Magnus og kalven.


Børn & bøger

Årg. 72, nr. 8 (2019)

af

af

Kurt Kristensen (f. 1943)

Årg. 72, nr. 8 (2019)