Alt levende er omgivet af fysiske og psykiske kraftfelter, og med den rette modtagelighed og teknik kan man med et pendul registrere disse energistrømme og måle og vurdere dem i forhold tilandre felter. Dette fænomen er nok en grundigere forklaring værd, men i denne fra hollandsk oversatte vejledning springer man teorier over og går direkte til en praktisk men kortfattet instruktioni pendulering. Bogens hoveddel er en række halvcirkelformede diagrammer, som hver indeholder et antal svar på skæbnesvangre spørgsmål som: Hvilken faktor spiller en stor rolle i mit liv? - Hvad haren dårlig indflydelse på mit helbred? osv. Modsatte side af hver planchette er blank og beregnet til egne notater. Ideen med diagrammer er god, og giver nybegynderen hurtig mulighed for at afprøvesine evner. Tolkning og bearbejdning af de i øvrigt ikke-synonyme svarmuligheder savnes imidlertid, og hvad man skal bruge oplysningen at farven lilla har en dynamisk værdi på 230° til, er også etåbent spørgsmål.Den slags mangler samt det faktum at læseren opfordres til at skrive i bogen, gør den ikke anvendelig i bibliotekssammenhæng. Her er vi i forvejen godt hjulpet med Lis Andersens ogKatarina Holms bøger.