I 1954 finder politiet et lig i et pensionat i Washington D.C. Beboerne fra de mange værelser er samlet i køkkenet, til afhøring. Men hvad er der gået forud? For læsere af kollektivromaner samt læsere med historisk interesse.
Historien starter i 1954. Det er Thanksgiving og beboerne fra pensionatet Briarwood House er samlet til middag, da noget sker og politiet må indblandes. Herefter springer handlingen fire et halvt år tilbage i tiden, hvor en ny beboer flytter ind i pensionatet. Hun viser sig hurtigt, at være en gave for hele huset, da hun skaber fællesskab mellem beboerne, men også hjælper hver enkelt af dem. Hvert kapitel omhandler en af pensionatets beboere, så dennes historie foldes ud og flettes sammen med de andres.
Velskrevet og gribende roman, der gennem de kvinder, der bor i pensionatet, fortæller om tiden i USA i starten af 1950'erne, og de mange skæbner med så forskellige fortider, der boede der. Romanens karakterer er troværdige og helstøbte, og forfatterens greb med at give selve huset/bygningen en stemme er spændende.
Af andre historiske romaner, der udspiller sig i USA kan fx anbefales Kærlighedens skyggerDe fire vinde eller De fire vindeAf andre historiske romaner, der udspiller sig i USA kan fx anbefales Kærlighedens skygger eller .