Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Perlefiskeren


Beskrivelse


Billedbog. Jumadi arbejder sammen med andre drenge som perlefisker et sted i Østen. En brutal formand og det umenneskelige børnearbejde får ham til slut til at flygte.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 2003

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 8. jan. 2003

Kaare Bluitgen, som vist ikke kræver nærmere præsentation, har skrevet denne billedbog om drengen Jumadi, der under umenneskelige forhold sammen med andre drenge arbejder som perlefisker et sted i Østen. Vi følger det daglige slid med at dykke efter perler under en brutal formands opsyn. Ind i mellem beskrivelsen af det hårde slid bliver der dog også plads til poetiske beskrivelser af naturen. Jumadi er flere gange ved at dø af iltmangel under de hårde dykning, og hans ven Miswan bliver bidt af en slange. Til slut beslutter Jumadi sig for at flygte ved at svømme bort, og med sig tager han en kæmpe-perle, som han har fundet. Sådan slutter bogen med håbet om, at Jumadi kan slippe væk fra det umenneskelige børnearbejde. Bogens velskrevne og letflydende tekst er illustreret med smukke og poetiske illustrationer af Flemming B. Jeppesen, som vi tidligere har mødt som billedbogsillustrator i Berliners Pigen i tågeskoven fra 1999. Han formår at skabe stemningsmættede og smukke naturscenerier, der i streg og afvekslende farvevalg fanger bogens tone perfekt. Samtidig kan han kan tegne mennesker, hvad der ikke er alle billedbogskunstnere beskåret. En fin og smuk billedbog om et alvorligt emne. For billedbogslæsere fra ca. 5 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 8. jan. 2003

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 8. jan. 2003

Perlefiskeri er emnet i denne smukt illustrerede og gennembearbejdede bi. bog. Historien om drengen Jumadi giver læseren et intenst indblik i de grufulde vilkår små drengebørn lever under som perlefiskere i Østen. Bogen er til oplæsning fra bh. kl., men også yderst relevant til et emne om børn/børnearbejde/børneslaveri i verden. Elever fra 4. kl. kan selv læse bogen. Den er rigt illustreret over dobbeltopslag. Illustrationerne er stemningsfyldte, og de udvider og underbygger teksten, der er sat på v-siden. Forældrene har solgt Jumadi til fiskeri af naturperler, og de er lovet udsigt til evig rigdom. Jumadi og de andre drenge oplever dog ikke denne lykke. De får ingen løn, og der er knap med mad. Børnene presses om dagen til deres yderste af formanden på den spinkle båd, og natten tilbringer de på en vakkelvorn platform ude på havet. Jumadi oplever flere gange at møde Tangaroa, muslingeguden, når han er ved at miste bevidstheden under forsøg på at finde perler. Da føler han et lykkeligt velvære. En dag bliver det for meget, og Jumadi flygter. Han sluger en stor perle, og svømmer, på bogens sidste opslag, mod kysten. Bagerst er fakta om brug af børn til perlefiskeri. Der findes intet skønlitterært om emnet på Pædagogisk Service Center.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 40 (2003)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 120, nr. 40 (2003)



Informationer og udgaver