Bøger / faglitteratur / aforismer

Perler & snor : paradokser, dilemmaer & anfægtelser (og komplementær-teori) : en genfødts tanker, aforismer & sentenser


Beskrivelse


Kulturkritiske aforismer skrevet i Nietzsches stil og ånd, der kredser om vor tids menneskes illusion og selvbedrag.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2017

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 28. nov. 2017

Samling med aforismer skrevet i Nietzsches stil og ånd. Til læsere med interesse for nutidig kulturkritik og aforismer om universelle emner.

Henrik S. Holck debuterede i 1978 som 16-årig med med digtsamlingen "Vi må være som alt". Samlingen regnes for et hovedværk i nyere dansk poesi, og den markerede sammen med Michael Strunge og F. P. Jac begyndelsen på 80'er-poesien. Samlingen blev genudgivet i 2016: Vi må være som alt ; Jeg har forandret verden. Nærværende bog indeholder 525 aforismer skrevet i Nietzches stil og ånd. De kredser om temaerne illusion og selvbedrag og kommenterer bl.a. på menneskets flokmentalitet, uddannelsessystemet, der ensretter og fordummer, kunstneren vs kritikeren/formidleren, naturen, tænkning, angst, barnets uskyld, religion og meget mere. I aforisme nr. 275 slår forfatteren fast, at "Vor tids største problem er, at menneskene endnu ikke har erkendt, at de alle er slaver!". Afsluttes med efterskrift om pøbelvældet, der har gjort verden hæslig, og en science fiction-tekstVi må være som altJeg har forandret verden.

Samling med underholdende og skarpt formuleret kulturkritik. Kræver en læser med god tid og et oplagt sind, så de mange rammende sentenser og pointer om vor tids menneske og kultur får mulighed for at bundfælde sig.

Kan sammenlignes med den rumænske forfatter og filosof Emil Mihai Ciorans kulturkritiske aforismer i Bitterhedens syllogismerDen sidste gris og Horace Engdahls velformulerede kulturkritik i Den sidste grisKan sammenlignes med den rumænske forfatter og filosof Emil Mihai Ciorans kulturkritiske aforismer i Bitterhedens syllogismer og Horace Engdahls velformulerede kulturkritik i .