Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Peru - og naboer i Andes


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2006

af

af

Karsten Boll

d. 10. mar. 2006

Endnu en spændende bog i Go-global-serien, denne gang om Andeslandene og deres geografi. Målgruppen er 7.-8. klasse og bogen lever fint op til formålsparagraffen for faget i Fælles mål. Der gives en kort præsentation af regionen, hvorefter der kommer en gennemgang af landskab og klima. Dernæst beskrives forskellige erhverv under levevilkår, herunder også regnskoven og olieproduktionen. Sundhed, fattigdom og den politiske situation beskrives, inden der sluttes med turismens muligheder for landene. Bagerst er der en side med landefakta og en side med et fint stikordsregister. Bogen har et lækkert layout og mange henvisninger til websteder, hvor der kan læses eller arbejdes videre med indholdet. Desværre er webstederne først tilgængelige på www.landenet.dk omkring 1. maj, men teksterne er i opbygning lig med de øvrige netsteder i serien. Billedmaterialet og lærervejledningen har ikke været tilgængeligt. Bogen indeholder desuden både hydrotermfigurer og gode oversigtkort samt mange velvalgte fotos. Sproget er lettilgængeligt, selvom teksten indeholder mange informationer. Forrest har bogen indholdsfortegnelse samt forslag til aktivt at arbejde med geografiundervisning. Eneste titel af nyere dato om regionen er Peru i serien Et land i forandring (03/09).