Spil / computerspil

PES 2014 - pro evolution soccer


Beskrivelse


Sportsspil. I PES 2014 - pro evolution soccer bydes der på et totalt redesignet spil med ny grafikmotor, nyt kontrolsystem samt større fokus på sammenspil og spillernes attributter. Stadig kan man skabe sine egne spillere og hold som kan anvendes i spil over Xbox Live.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2013

af

af

Knud-Henrik Bentzen

d. 3. okt. 2013

PS3, Xbox 360. "PES"-serien lever altid i skyggen af EA's FIFA-spil, og efter nogle lidt jævne udgaver de seneste par år, har Konami sat alle sejl til for at lave en FIFA-killer. Og det lykkes. Næsten. De vurderede versioner er ens og har ingen ikoner. Fra 10 år.

Fodbold er jo fodbold, men PES 2014 - pro evolution soccer er nærmest uigenkendelig i forhold til sidste år. En helt ny grafikmotor er skabt, og resultatet er det til dato flotteste fodboldspil, i hvert fald når man er nede på banen. Spilfornemmelsen er også ny: Nu mærker man at man styrer et hold og ikke bare en person ad gangen. Alle reagerer naturligt på hvad man foretager sig og placerer sig som man ville forvente de ville gøre på den virkelige grønsvær. Alt er dog ikke perfekt. Tacklinger er svære at få styr på og spillet hakker lidt når der er store panoramabilleder over stadion. Kommentatorlyden er desuden ofte forsinket i forhold til hvad der foregår på banen. Og så ser spilmenuerne altså ud som den slags gjorde for ti år siden.

PES 2014 - pro evolution soccer har en naturlighed og spilleglæde over sig som FIFA ikke altid kan leve op til. Tilgengæld har EA's flagskib alle sportslicenserne i orden, rigtige stadions og en langt bedre lydside.

I en tid hvor der kun er to kombattanter om fodboldtronen, skal biblioteket selvfølgelig have begge af slagsen. PES 2014 - pro evolution soccer er det bedste i serien i årevis og en advarsel til EA om at de bliver overhalet indenom hvis de ikke ser sig over skulderen.


Gameplay

Årg. 19, nr. 11 (2013)

af

af

Thomas Conradsen

Årg. 19, nr. 11 (2013)