Hanne og Pernilles lege- og klassekammerat Peter bliver dræbt ved en trafikulykke, og bogen skildrer pigernes - især Pernilles - reaktioner. Hendes behov for tryghed, angsten overfor detubegribelige, følelsen af tomhed og meningsløshed, når hun erindrer samværet med Peter, men også den konkrete nysgerrighed overfor hvad det er, der er sket, og hendes trang til at snakke om det.Hun iværksætter nogle små afværgemanøvrer - undgår f.eks. at gå forbi Peters opgang - for ikke at blive konfronteret alt for konkret med tanken om ham. Først da Hanne nogle uger efter begravelsentager Pernille med ud til Peters grav, hvor de falder i snak med en gammel dame, der har mistet sin mand, går det op for Pernille, at hun kan se kendsgerningen i øjnene. Sin tilrettelagte ogkortfattede fremstilling til trods er det en enkel, ukunstlet fortælling af ganske stærk virkning, der usentimentalt går tæt på følelser, og som fuldt ud opfylder seriens sigte: at formidleovergangen fra den allerførste læsningtil læsningen af den egentlige børnelitteratur. Det er prisværdigt, at der i strømmen af ligegyldige letlæsningsbøger også udgives vedkommende tekster somdenne. Åben typografi og lay-out, stavelsesdeling i sammensatte ord og tegninger, der fint understreger teksten. For 8-9 årige.