Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Peter Fidus


Beskrivelse


Peter er god til at tjene penge og god til at få de rige til at tjene flere penge, men jo rigere de rige bliver, desto fattigere bliver de fattige.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Ulla Harne (børn)

d. 5. apr. 2019

Den forældreløse Peter vokser op i en præstegård, hvor han arbejder hårdt uden nogen sinde at få noget for det. Han drager ud i verden for at søge lykken udstyret med den viden, at arbejde betaler sig ikke. I den store by finder han på smarte fiduser, som redder direktørerne for forretningerne, hvis omsætning er dalende. Han bliver så skattet, at han kan nedsætte sig som fidusmager og antage funktionærer til at udføre det grove. Peter bliver rig og mægtig på sine fiduser (mors og fars dag, smarte piger som lokkemad, billig-tilbud, madvarer længst bag i supermarkedet, mode, at tingene skal laves dårligt etc.), men folk bliver utilfredse, alting bliver dyrere af alle annoncerne, luften bliver forurenet af overproduktionen af uholdbare varer, og Peter sidder tilbage uden venner og kæreste. Bogen er morsom samtidig med, at den er tankevækkende, og det er et fund, at vi tvinges til at sætte os i Peters situation - vi forstår ham og kan alligevel se, hvor skingrende sindssygt,deter,det han laver. Claus Deleurans tegninger er meget morsomme. Den bog fortjener stor udbredelse. Fra ca. 10 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

Arne Olesen (skole)

d. 19. dec. 2018

Sven Wernström er stadig den bedste socialistiske børnebogsforfatter i Skandinavien: uden besvær tar han prisen hjem i det marxistiske børnebogsforlag »Hanegal«s første håndfuld udgivelser. Peter Fidus er allerede ofte omtalt i forbindelse med Wernströms bøger (Max Svensson Lurifax). I stilen ligner den Ole og fabrikken: i eventyrform afslører den mekanismen i varesamfundets salg og udbud. Peter Fidus har en vældig hittepå-somhed og gennem salg af den blir han selv og hans købere, fabrikanterne rigere og rigere, nye behov skabes konstant. Det er altså historien om reklamen: hvorfor moder findes og skifter, hvorfor mælk og brød er længst væk i supermarkeder, hvorfor der er mors dag og fars dag, hvorfor tingene går i stykker osv. Forenklet - ja som i fabler og eventyr - eller som i Ole og fabrikken, og forenklingen er legitim her, fordi det som er centralt osse fremtræder sådant, mens personerne i høj grad er skabeloner. Claus Deleurans tegninger er morsomme og indforståede. Enoplagt bog til selvlæsning og især til klassesæt i skolens yngre klasse (4.-5. klasse).