Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Peter Pedal bager pizza


Beskrivelse


Peter Pedal er blevet inviteret til pizzafest. Han lover at opføre sig ordentligt. Men da han kommer til festen er det ikke helt nemt. Hvad sker der med dejen, og hvorfor er der pludselig mel over det hele?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. aug. 2010

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 9. aug. 2010

To nye bøger der lægger sig meget fint i halen på de efterhånden mange bøger der er kommet gennem tiden, om den lille frække abe. Hyggelig oplæsning for børn fra ca. 3-5 år.

Som i de sidste bøger der er kommet om den lille abe, er disse to bøger også illustreret i den tidligere tegners velkendte stil, af Vipah Interaktive. Stregen har helt den velkendte stil fra de originale bøger. Bøgerne her er i et lille format, med den genkendelige stærke gule farve på omslaget. I Peter Pedal bager pizza er vi med den lille frække abe til pizzafest, hvor Peter selvfølgelig får lavet lidt ballade, for det med at opføre sig pænt, det er jo ikke helt nemt! I Peter Pedals drøm har han været i tivoli og hele dagen har han været lidt for lille til alt det der var sjovt. Om aftenen falder han i søvn og drømmer han at han er blevet stor - alt for stor, men heldigvis er det bare en drøm. Sproget i begge bøger er enkelt og er de fleste steder lettilgængeligt, men helt mundret til oplæsning er sproget ikke alle steder.

Peter Pedal bager pizza er ikke tidligere udkommet på dansk, men Peter Pedals drøm er tidligere kommet i Peter Pedal besøger en chokoladefabrik og tre andre historier 2002. Stilen i begge bøger er meget som i de originale gamle billedbøger.

To små bøger om Peter Pedal i et mindre kvadratisk format til oplæsning og underholdning for de 3-5-årige fans af den lille frække abe. Tilføjer ikke så meget nyt, men de vil helt klart vække begejstring alligevel.