Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Peter Pedal i legetøjsbutikken


Beskrivelse


Peter Pedal hjælper alle børnene i den nyåbnede legetøjsbutik med at få legetøjet ned fra hylderne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. maj 2003

af

af

Lis Eriksen

d. 8. maj 2003

I 2002 kom Peter Pedal klæder sig ud og Peter Pedal i storbyen i en række af "Peter-bøger", der udvides her i år 2003 med flere titler. Nu er Peter ikke længere "Georg Nysgerrig" men atter "Peter Pedal", og formatet er det kvadratiske. Og jeg synes, at Martha Westons tekst og tegninger med få nuanceforskelle kan leve op til Peter Pedals "forældre" Margret & H. A. Reys oprindelige stil. Og der er ingen tvivl om, at målgruppen - børn fra omkring 3-7 år - nok skal finde den "gule bog" i billedbogskrybben. De velkendte tegninger og den mundrette tekst er i overensstemmelse med hinanden, og med den lille nysgerrige og livsglade Peter i centrum for begivenhederne, er der stof til rart morskab - måske især for de børn, der ligesom Peter kender det med, at have mod på at udforske verden og samtidig komme lidt galt af sted. Og sådan er det jo med Peter Pedal - han undersøger, sætter i værk, og alt bliver vendt til det bedste, lige når det er ved at gå helt galt - og det er da en rar slutning for alle små "nysgerrige". I denne bog sætter Peter det hele på den anden ende i den nyåbnede legetøjsbutik, men konklusionen på det hele bliver: "at det er godt, at Peter er der til at hjælpe børnene med at få legetøjet ned fra hylderne...".