Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Peter Pedal leger


Beskrivelse


Pegebog. Peter Pedal og hans bamse hygger sig og leger udenfor i blæsevejr, i badet og på værelset og får til sidst læst en historie højt af Manden med den gule hat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2011

af

af

Marianne Agger

d. 29. nov. 2011

Lille, kvadratisk pegebog om Peter Pedal for de allermindste børn fra omkring 9 måneder. Et karakteristisk, gult omslag med Peter og hans legetøj sælger sig selv.

Peter Pedal leger udkommer samtidigt med Peter Pedal ser på farver, der ligeledes er en pegebog. I Peter Pedal leger har Peter og hans bamse travlt med at lege og hygge sig. De putter sammen på sofaen, spiser bananer, leger udenfor i blæsevejr, er i bad, leger på værelset, leger gemmeleg og får til sidst læst en historie af Manden med den gule hat. Lege og rutiner, som små børn nyder at beskæftige sig med hver dag. Der er syv opslag i bogen. Alle er illustreret af Greg Paprocki i sædvanlig Peter Pedal-stil med glade farver. Teksten består af korte sætninger, der rimer, og supplerer tegningerne. Der er ingen egentlig historie i bogen. Den viser nogle lege-situationer i stedet. Sidste opslag er inddelt i kvadrater, der indeholder ting taget ud fra de foregående sider. Da målgruppen er de mindste børn, er alt holdt simpelt. Peter er kær og artig, så de små børn kan få en god og rolig introduktion til ham, inden de lærer ham at kende som fræk og nysgerrig ballademager i de klassiske billedbøger om ham. Omslaget og papsiderne virker robuste nok til at kunne holde til en del små fingres bladren.

Der findes flere Peter Pedal-pegebøger, som ikke adskiller sig nævneværdigt fra denne bog, så den kan supplere de andre titler med et andet emne.

Sød bog om charme-aben, som helt sikkert bliver populær hos de små.