Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Peter Pedal ser på farver


Beskrivelse


Leporello-pegebog i pap. Når bogen er foldet ud, er der på den ene side 6 farvebilleder med Peter Pedal i aktivitet, og på den anden side 6 helt enkle og tydelige silhuetter i sort/hvid for de alleryngste.

Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. nov. 2011

af

af

Bo Knudsen

d. 29. nov. 2011

Leporello-pegebog der kan foldes ud og fx stilles ved et puslebord eller i en kravlegård. Bogens ene side er s/h og for de ca. 0-1/2-årige. Den anden side, med farver og genstande, er for de ca. 1-2-årige. Peter Pedal på forsiden lokker både børn og voksne.

Barnets synssans er ved fødslen den mindst udviklede. Det taler for, at helt enkle former og kontraster er egnede for babyen i de første måneder. Beregnet for den ca. 0-1/2-årige er den ene side af den udfoldede bog en frise med 6 s/h silhuetter af banan, sol, lastbil, delfin, blad og ballon. For de ca. 1-2-årige har den anden side 6 farvede billeder med Peter Pedal i aktivitet. Fx ses i det blå billede Peter med dykkerdragt, fisk og delfin. Ordet for farven og de tre genstande står med stor skrift på siden. Emnerne virker tilfældige og ikke helt logiske i forhold til målgruppen. Men Peter Pedal ligner sig selv og vil appellere til den voksne køber, der leder efter en lille gave til nybagte forældre.

Der findes flere pap-pegebøger med Peter Pedal. Denne er for de hidtil yngste, dog tæt på serien Peter Pedal til din baby, fx Peter Pedal lærer ord (2010/20).

Udfoldet er bogen hyggelig til udsmykning af puslebord eller kravlegård. Om s/h ill. er specielt egnede til babyer, tør jeg ikke sige. Men som pegebog er udvalget af ord og illustrationer lidt for spredt og ikke specielt relevant for aldersgruppen.