Film / fiktion til børn / animationsfilm

Peter Pedal - velkommen forår


Beskrivelse


Det er blevet forår, og Peter Pedal kaster sig ud det i det sammen med sine venner, Hundsen og Manden med den gule hat, og lærer om årstiderne og foråret, hvor alting spirer. Peter og Hundsen kommer også til Hundeshow og på ballontur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. maj 2013

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 22. maj 2013

En 55 minutter lang tegnefilm om Peter Pedal for børn fra 3 år. Den har et tema om forår; blomsterne springer ud og dyrene får unger, og nysgerrige Peter kaster sig ud i nogle dumdristige små eventyr, som sædvanlig.

Traditionelt er der i de efterhånden mange Peter Pedal film, et pædagogisk sigte midt i Peters narrestreger sammen med et par sange, således også her. Manden med den gule hat tager Peter med i parken, for at fortælle ham om foråret og de fire årstider, men dørmanden på hotellet kommer ham lidt i forkøbet. Der er forårsrengøring på hotellet, vi lærer, at vandet er for koldt efter en våd kanotur. Peter og hans ven, gravhunden Hundsen, er også ude i naturen og møder de tilbagevendte fugle, fordi Peter gerne vil have Hundsen til at elske foråret. De ser også et hundeshow med gravhunde. Det hele sluttes af med en ballontur i forbindelse med forårs rengøringskonkurrencen, som dørmanden på hotellet heldigvis vandt. En lidt omstændelig historie, fortalt ved hjælp af en række sjove episoder, sange og pædagogiske forklaringer, der godt kan virke lidt lang. Omslag dækker for indhold, selvom der vist er en lille forståelses fejl på bagsideteksten, hvor Hundsen kaldes Hundley, hvilket den ikke hedder på dansk, i filmen eller i de øvrige film.

Filmen føjer sig ind i rækken af tv-film, og en anden lidt længere film som denne, Peter Pedal - en abeskøn jul.

Tegnefilmene om Peter Pedal er populære, og det vil denne sikkert også blive. Vi har dog bedre tilbud til målgruppen.