I denne kogebog er det ikke grovbrød, skummetmælk eller grønsager, det drejer sig mest om. Derimod er der masser af pandekager, honningsmør, trillepølser, æbledessert og juleknas. Hvis manikke er lækkersulten, inden man går i gang med bogen, så skal man nok blive det. Alle de lækre ting som Peter Plys fortæller om, er der opskrifter på i denne nye kogebog, så nu behøver vi ikke meresidde og være lækkersultne. Kogebogen er rigt illustreret med de kendte Peter Plys tegninger, og i forbindelse med hver opskrift er der et lille Plyscitat. Der er opskrifter på skovtursmad,frokostretter, desserter, kager m.m. En omhyggelig indholdsfortegnelse og et godt register gør det let at arbejde med bogen. Opskrifterne og anvisningerne er meget overskuelige. Den er skrevet sålet forståelig, at børn fra ca. 10 år selv vil kunne lave »Peter Plys-guf« både til sig selv og til Plys-begejstrede forældre - og dem er der vist mange af. Peter Plys har nok ikke så mange fansblandt de 10-12-årige, men dadet er en hyggelig og god kogebog, vil den begejstre køkkenskriverne og være et godt supplement på kogebogshylden, idet den er anderledes i indhold og opbygning.