Bøger / skønlitteratur til børn / dyrefortællinger

Peter Plys - nye eventyr i Hundredemeterskoven


Beskrivelse


Billedbog. Jacob bliver kidnappet af en indbildt skurk, og Ugle sender alle vennerne ud på en farlig og dramatisk jagt for at redde ham. Peter Plys er dog mere interesseret i at lede efter lidt honning. Vil Jakob blive reddet og vil Æsel finde sin hale igen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2011

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 15. sep. 2011

Billedbog baseret på ny Peter Plys-film. For fans af den charmerende gule bjørn - oplæsning for 4-8 år og for voksne med hang til tøjdyr.

Billedbogen er baseret på Disneys nye tegnefilm om den elskede bjørn, der vender tilbage til Hundredemeterskoven. Bogen er gennemsyret af al den originale Plys' underfundige charme og uforudsigelighed, og byder på et kærligt gensyn med den filosofiske, men ikke særligt kloge bjørn. Hans mange venner, Jacob, Tigerdyret, Ninka Ninus, Ugle, Kængu, Kængubarnet og selvfølgelig Æsel, er ligeledes tilbage. Jacob bliver kidnappet af en indbildt skurk, og Ugle sender hele banden ud på en farlig og dramatisk jagt for at redde ham. Plys er dog mere interesseret i at lede efter lidt honning. Illustrationerne er Disneys klassiske håndtegninger, farverne er varme og klare og det er gammel vin på nye flasker - der smager rigtig godt! Teksten flyder godt og giver en meget fin sammenhængende historie. Bogen er i hardcover indbinding og er indbydende i layoutet.

Der er gennem årene kommet rigtig mange bøger med den gule bjørn, nogle i den rigtig gode ende, andre i bunden af skalaen. Denne charmerende historie hører til i toppen. Stilen ligger meget langt fra Peter Plys og Hafferlaffen, 2005 og tæt på Peter Plys - Kængubarnets store naturdag 2010.

En charmerende billedbog med en sød historie i den gamle Disney-stil i en 2011-udgave, som er oplagt til oplæsing for de 4-8-årige.