Bøger / skønlitteratur / roman

Peter Wimsey vejrer mord


Beskrivelse


Harriet Vane finder i strandkanten liget af en russisk emigrant og professionel dansepartner på et badehotel. Peter Wimsey dukker op og søger at rede trådene ud.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. nov. 2013

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 21. nov. 2013

Dorothy L. Sayers' kriminalromaner om Lord Peter Wimsey, gentlemandetektiven, er krimier af "den gamle skole". Kan formidles til de krimilæsere, som ikke kender til genrens ophav og til dem, der gerne vil tages tilbage til en tid, hvor krimigenren for alvor kunne betegnes som "gådelitteratur", hvor man som læser selv sidder og gætter med.

Sayers er sammen med Agatha Christie en af de store skikkelser i "the golden age of detective fiction", som lagde gaderne øde i 1920'erne og mange år frem. Wimsey er den kloge og charmerende amatørdetektiv, som opklarer mord med et smil på læben igennem 11 romaner - skrevet i perioden fra 1923-1937. Selvom udgangspunktet er kriminalitet bliver det aldrig skræmmende, men nærmere "bare" hyggeligt. Persongalleriet er sprudlende og konstruktionerne af plottet spidsfindige. Som læser tages man med på en rejse tilbage i tiden, hvor der er kælet for detaljerne og hvor man inviteres med til at opklare mysterierne, mens man får er godt indblik i den engelske overklassementalitet i 1930'erne.

Agatha Christies serier om Miss Jane Marple og Hercule Poirot er oplagte at læse. Serien om Wimsey er tidligere udgivet på dansk, og i disse nye udgaver, udgivet fra 2010-2013 er sproget revideret og ajourført så det passer bedre til den moderne læser, selv om det stadig er det gammeldags sprogbrug, der også er stemningsskabende, der heldigvis skinner igennem.

Klassiske krimialromaner som bør stå på alle landets folkebiblioteker - og gerne i disse reviderede udgaver.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Poul Andersen

d. 18. dec. 2018

Harriet Vane er på vandretur og finder på en klippe i strandkanten liget af en ung mand, der viser sig at være en russisk emigrant, der ernærede sig som dansepartner på et af egnensbadehoteller. Politiet er overbevist om, at det drejer sig om selvmord, men Peter Wimsey kan ikke tro på den teori, og han aner, at der er tale om en forbrydelse, og efter lange indvikledeudredninger fremlæger han sine synspunkter og beviser for politiet, der dog ikke føler sig helt overbevist og på grund af sagens specielle karakter heller ikke tror, at en anklage vil føre til endom, så ved bogens slutning står spørgsmålet om mord eller selvmord stadig åbent. Der vil til stadighed være læsere til Dorothy Sayers romaner, men denne er ikke en af de bedste. Den lange retindviklede handling giver læseren en følelse af total forvirring, og ved slutningen er man stadig i tvivl om sagens opklaring. I oversættelsen er der et par sprogblomster, der burde være rettet.Anskaffelse er forsvarlig.