Bøger / skønlitteratur / digte

Peters jul : vers for voxne


Beskrivelse


138 korte digte med udgangspunkt i vinteren. Enmekredsen er naturen, dyrelivet, religiøsiteten, vennerne og erotikken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2010

af

af

Anne-Meta Lind Brunsborg

d. 5. maj 2010

Samlingen, der udgives på digteren PVHs 51-års fødselsdag, tilegnes genier, jævne folk, unge kvinder og mor.

Bogen indeholder 138 korte digte, der er blevet til gennem 25 år. Den foretrukne årstid er vinteren med advent/juletid som omdrejningspunkt og med kik ud til andre årstider. Her går man i hi - dog med naturen tæt på - og her råder det store mørke, der så meget klarere lader de betydningsfulde lyspunkter skinne igennem. Det er elementer som naturen, dyrelivet, religiøsiteten, venner, men først og fremmest kærligheden og erotikken. Det gør, at samlingens grundstemning nok er afdæmpet; men at den har indre flammer, der når højt. Det er stemningsmættede digte med smukke situationsbilleder. PVH har sit eget billedsprog, som læseren efterhånden bliver mere fortrolig med. Fx bliver "nisse" udtryk for glade erotiske drifter. Digterkolleger optræder som venner - gennem bekendtskab eller gennem deres bøger. I de senere(?) digte trænger omverdenens virkelighed med krige, politik og samfund sig mere på.

PVH har skrevet digte gennem mange år. Senest udkom i 2009 samlingen Sjælefred - Varme, hvor digtene havde karakter af hymner eller salmer.

PVH's digte rummer megen varme. Jeg er til fals for hans univers, hvor naturen, fablerne og erotikken dominerer.