Rørende fransk film om 8-årige Nelly, der har mistet sin mormor. Mens forældrene rydder op i mormorens hjem, går Nelly på opdagelse i skoven og møder en pige, der hedder Marion, ligesom hendes mor. For alle der holder af almenmenneskelige fortællinger med et magisk realistisk tvist.
Nellys mormor er død og hendes værelse på plejehjemmet tømt. Nellys mor har arvet mormorens hus og mens moderen og faderen pakker hendes ting ned går Nelly på opdagelse i den nærliggende skov. Mellem træerne møder hun pigen, Marion, der er ved at bygge en hule. Marion tager Nelly med hjem og det viser sig, at hun er Nellys mor som barn. Nellys mor er ofte trist og nu får Nelly et unikt indblik i hendes barndom og mormorens sygdom, mens de to pigers venskab vokser.
En eftertænksom og lidt bittersød fortælling om Nelly, der savner sin mor og mormor så meget, at hun skaber en fantasiverden for at lære dem bedre at kende. De to tvillingesøstre er overbevisende og autentiske i hovedrollerne som Nelly og hendes mor og de gør filmens portræt af mor-datter-relationen rørende og troværdig.
Instruktøren Céline Sciamma har tidligere lavet Portrait de la jeune fille en feu, der også rummer masser af følelser og magisk realisme. Tematisk er der ikke meget der ligner, men stemningsmæssigt minder Petite maman om Der Junge muss an die frische Luft, der handler om en dreng og hans forhold til sin morPortræt af en kvinde i flammerDrengen skal ud i frisk luftInstruktøren Céline Sciamma har tidligere lavet Portrait de la jeune fille en feu, der også rummer masser af følelser og magisk realisme. Tematisk er der ikke meget der ligner, men stemningsmæssigt minder Petite maman om Der Junge muss an die frische Luft, der handler om en dreng og hans forhold til sin mor.