Spil / computerspil

PGA Tour 2K21


Beskrivelse


Find den rigtige golfkølle i tasken og gå efter trofæet i FedExCup eller skab dine egen spiller og din egen drømmebane. Spil imod nogle af de bedste proffer i sporten eller saml vennerne til en gang local multiplayer. Fra 10 år.

Emneord


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. sep. 2020

af

af

Finn Wraae Poulsen

d. 25. sep. 2020

Find den rigtige kølle i tasken og gå efter trofæet i FedExCup eller skab dine egen spiller og din egen drømmebane. Spil imod nogle af de bedste proffer i sporten eller saml vennerne til en gang local multiplayer. Fra 10 år.

PGA-golfserien er et velkendt brand indenfor konsolverdenen, og med dette spil træder serien for første gang ind på Switch platformen. Udgiveren har købt licensen til PGA-touren og fortsætter dermed i realiteten deres "The Golf Club"-serie. Hovedvægten i spillet ligger ikke overraskende i Career mode, hvor målet er at vinde FedEx Cup'en. For nye spillere kan det dog anbefales at gå igennem en tutorial for at få greb om spillet. Spilleren har mulighed for at graduere sværhedsgraden og her kan erfarne gamere vælge mere udfordrende sværhedsgrader. Der er mulighed for at skabe sin egen figur fra bunden, ligesom man også kan lave sine egne baner. Sprog: Engelsk.

Der findes en del golf-spil til Switch, men dette spil er et af de meget få realistiske af slagsen. Spillet giver dog også den lejlighedsvise spiller muligheder for god underholdning i en passende sværhedsgrad. Alt i alt en fin tilføjelse til samlingen af golf-spil til Switch. PEGI: 3 og ikon for in-Game køb. Kan spilles fra 10 år.

Hovedparten af golf-spil til Switch befinder sig i kategorien "sjove"/arkade-spil. Her kan blandt andet nævnes What the golf? og Golf story i den bedre ende. I kategorien realistiske golfspil er PGA Tour 2K21 det eneste jeg kan få øje på.


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 2020

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 24. aug. 2020

Seriøs og fremragende golf-simulator, som har licens fra den officielle PGA Tour. Henvender sig primært til unge og voksne, men kan spilles fra ca. 10 år.

Spillet er en golf-simulator for både nybegyndere og øvede. Man spiller golf på baner rundt i verden (bl.a. 15 officielle PGA-baner), og man kan spille mod 12 professionelle PGA-spillere. Der er en karrieredel, en træningsdel samt multiplayerfunktion. Man kan lave sin egen spiller (udseende, tøj og udstyr), og man kan designe sine egne baner fra bunden. Der er 3 sværhedsgrader.

Spillet er meget gennemarbejdet, og der er virkelig mange muligheder. Det henvender sig til både nybegyndere og øvede spillere. Nybegyndere vil have glæde af den instruktive tutorial, træningsdelen samt de mange tips undervejs. Øvede spillere kan spille den seriøse karrieredel og bruge de mange avancerede indstillinger. Grafikken er glimrende, og kommentatorens bemærkninger er nogenlunde varierede. PEGI: 3 samt ikon for køb i spillet. Man kan købe ekstra tøj og udstyr, men man kan også fint nøjes med det, der gradvist låses op.

EA Games har siden 1990 udgivet en lang række golfspil - i en lang årrække i samarbejde med Tiger Woods. Deres sidste golfspil var Rory McIlroy PGA TourThe golf club 2019 featuring PGA Tour (Playstation 4) fra 2015. Siden 2014 har 2K Sports udgivet en række golfspil, bl.a. The golf club 2019 featuring PGA Tour og nu denne titelEA Games har siden 1990 udgivet en lang række golfspil - i en lang årrække i samarbejde med Tiger Woods. Deres sidste golfspil var Rory McIlroy PGA Tour (Playstation 4) fra 2015. Siden 2014 har 2K Sports udgivet en række golfspil, bl.a. og nu denne titel.