Bøger / faglitteratur

Physica


Beskrivelse


Hildegard von Bingens berømte værk "Physica" foreligger her i en udvidet oversættelse. Et unikt værk med imponerende illustrationer fra middelalderen. For alle med interesse i naturmedicin eller historisk interesserede.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. dec. 2009

af

af

Mette Fersum

d. 15. dec. 2009

Physica er en bog for den, der interesserer sig for Hildegard af Bingen, og hendes skrifter om middelalderens lægekunst. Den vil interessere den, der er medicinsk-, men også natur- og historieinteresseret.

Physica er oprindelig skrevet på latin af Hildegard von Bingen (1098-1179), en af middelalderens største mystisk religiøse og medicinske forfattere. Denne lille bog på 99 sider handler om et af hendes mange virkefelter naturmedicin. Denne bog urtebog, træbog og dyrebog er oversat fra engelsk til dansk, og den er et uddrag af hendes store lægebog Physica. Den beskriver Hildegards von Bingens sygdomsforståelse med udgangspunkt i de fire kardinalvæsker, og grundprincipperne om ligevægt i kropsvæskerne, og de 4 elementer ild, varme, vand og jord. Bogen er således optegnelser med en kortfattet karakteristik af hver enkelt plante eller dyrs relation til menneskets velbefindende. Her er således beskrivelser af alt fra opiumvalmuen, persille, skovjordbær, oliventræer, cypres, daddelpalme og mange forskellige dyrearter.

Dette er 2. udgave af Physica. Jeg kan ikke læse mig til, hvor meget nyt den indeholder i forhold til 1. udgave i 2003, men sideantallet er over det dobbelte, og ellers findes der Hildegards lægebog, 1997 som man kan kigge i, hvis man ønsker en samlet oversigt over hendes lægekunst.

En plantebog, træbog og dyrebog med ca. 200 lægeplanter og deres brug i middelalderens lægekunst og sygdomsforståelse. Bogen er et uddrag af Hildegard af Bingens samlede værk.


Bibliotekernes vurdering

d. 6. feb. 2004

af

af

Claus Bundgaard

d. 6. feb. 2004

Interessen for den tyske nonne Hildegard af Bingen (1098-1179) har i de seneste år samlet sig om hendes religiøse liv og virke, der var så usædvanligt, at hun flere gange risikerede at blive anklaget for kætteri. Også hendes liturgiske kompositioner har oplevet en renæssance. Med dette lille hæfte berøres hendes tredje store virkefelt, naturmedicin. Bogen, der er et uddrag af hendes store lægebog Physica, er en fortegnelse over godt 200 lægeplanter og enkelte levnedsmidler, som ledsages af hendes kortfattede og kategoriske karakteristik af hver enkelt plantes relation til menneskets velbefindende. De fleste af hendes kommentarer virker i dag lettere kuriøse, og hæftet har vel størst værdi som vidnesbyrd om middelalderlig lægekunst. For som oversætteren og udgiveren skriver i forordet, kan man undre sig over datidens sygdomsbehandling og være glad for, at man lever i en moderne tid. I forbindelse med udgivelsen er der anlagt en urtehave med mange af de omtalte planter i Plougstrup Gamle Skole i Sønderjylland. Vil man vide mere om Hildegards metoder, må man konsultere Hildegards lægebog (1997).


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 2023

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 7. juli 2023

Hildegard von Bingens berømte værk "Physica" foreligger her i en udvidet oversættelse. Et unikt værk med imponerende illustrationer fra middelalderen. For alle med interesse i naturmedicin eller historisk interesserede.

Hildegard von Bingen (1098-1179) var det 10. barn i en adelig slægt og blev som 8-årig givet til klostret. Hun viste tidligt tegn på at have visioner og blev betragtet som mystiker. Hildegard afgav klosterløftet som 16-årig og blev i 1136 valgt som abbedisse og i 1147 anerkendt af pave Eugen III som profet. Hildegard havde mange evner og var både forfatter, læge, maler og komponist. Især var hun kendt for sine evner som naturlæge, hvor bl.a. ædelsten, mineraler, træer og især urterne indgik i hendes medicin. "Physica" rummer et udvalg af de mange "bøger" Hildegard har skrevet, bl.a. Træbogen, Plantebogen og Dyrebogen. I disse gives anvisninger på, hvorledes træer, planter, dyr og mineraler kan give mennesker helende muligheder. Bogen er illustreret med over 100 middelalderillustrationer, der afspejler datidens verdenssyn.

Virkelig fin og meget interessant udgivelse med de smukkeste illustrationer. Teksten er sat med en gotisk-lignende skrifttype, der er læsbar, men vil være anstrengende for nogle læsere.

Dele af Physica har tidligere været udgivet på dansk i Hildegards urtebogPhysicaHildegard von Bingen og i Physica, i sidstnævnte udgave er det kun urtebogen, træbogen og dyrebogen, der er oversat. Det kan også anbefales at læse biografien Hildegard von BingenDele af har tidligere været udgivet på dansk i Hildegards urtebog og i , i sidstnævnte udgave er det kun urtebogen, træbogen og dyrebogen, der er oversat. Det kan også anbefales at læse biografien Hildegard von BingenDele af Physica har tidligere været udgivet på dansk i Hildegards urtebog og i Physica, i sidstnævnte udgave er det kun urtebogen, træbogen og dyrebogen, der er oversat. Det kan også anbefales at læse biografien .