Ved, sin fremkomst i slutningen af tresserne på originalsproget, fransk, fik Piaf en blandet modtagelse, og hermed kan danske læsere bedømme hvorfor. Bogen er skrevet af hendes halvsøster, derigennem det meste af sangerindens liv delte hendes tilværelse på godt og ondt. Det er så vist ikke nogen lødig biografi i litterær forstand, for egentlig er den jammerligt skrevet (om end tekstener forkortet i den danske oversættelse myldrer klicheerne hen over siderne). Den kan ej heller bruges som referenceværk om Piaf eller til studium af hendes kunst i dybere forstand. Desuden hvilerder en trist atmosfære af slet dulgt egotripperiets selvhævdelse over Berteauts skildring af Ediths og sit liv. Når den alligevel er biblioteksrelevant, så skyldes det, at den med alle svaghederneer en rystende stærk dokumentation af Edith Piafs utrolige liv fra rendestenstøs til uforgængeligt monument inden for fransk chansonkunst. Hor og druk, stofmisbrug menneskelig kompromisløshed, såstærkt står dethele, at man forstår, hun brændte op indefra. Og naturligvis møder man de berømte mænd i hendes liv, Aznavour, Montand osv. Indholdsfortegnelse, men hverken illustrationer ellernavneregister.