Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Picassos bukser


Beskrivelse


Billedbog om den berømte kunstner Picasso. Han maler helt blå billeder, maler ansigter forfra og fra siden på én gang, laver kunst af stumper fra en cykel - selv om alle siger, at det kan man ikke!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. juni 2011

af

af

Ole Laursen

d. 20. juni 2011

Bogen er med faste gentagelser med en enkelt variation, så de mindre børn kan også være med. En introduktion til Picasso - men også til kunst og kunstnere som sådan - for de 3-6-årige.

På få sider og med forholdsvis lidt tekst kommer forfatter via nogle fikspunkter i Picassos karriere godt omkring kunstneren og personen Picasso. Vi hører om tiden i Paris med blå malerier, om at male både forfra og fra siden, om at bruge cykeldele til et kunstværk. Titlen refererer til Picassos glæde ved striber og hans ønske om at få nogle stribede bukser. Det hele er fortalt med humor - lige i børnehøjde. Illustrationerne ligner oliemaleri på lærred, og er i en passende naiv penselføring. Nogle af Picassos berømte værker er gengivet flot i bogen. Med en folde-ud-side og en flap og med fængende bagsidetekst i forskellige farver. Afsluttes med en længere biografisk tekst om Picasso. Nicholas Allan er forfatter og illustrator på tre andre billedbøger på dansk og tidligere har han skrevet ungdomsbogen Den første gang, 95/17.

Picasso har været forsøgt formidlet flere gange før for børn i billedbogsalderen. Mest vellykket har været Picasso og pigen med hestehalen (99/37), som er en egentlig fortælling fra Picassos liv. Picasso og Mutisse (08/01) er en lidt fjollet billedbog om venskabet med Matisse.

Charmerende billedbog om Picasso, som kan fungere som en fin introduktion til kunstneren - og måske kunst som sådan - for de 3-6-årige.



Informationer og udgaver