Bøger / skønlitteratur / roman

Pige i tyverne


Beskrivelse


Lara har masser af problemer for ikke blot er hendes fyr skredet, men hendes headhunterfirma er på fallittens rand. Pludselig dukker grandtante Sadie's genfærd op og kræver hendes hjælp til at finde et forsvundet halsbånd, og efterhånden som de to kvinder tilbringer mere og mere tid sammen, bliver livet mere glamourøst og skattejagten romantisk og spændende.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. okt. 2009

af

af

Kirsten Katholm

d. 8. okt. 2009

Målgruppen er yngre kvindelige læsere der gerne lader sig underholde af en rigtig chick lit-roman.

Den unge kvindelige hovedperson Lara er lige blevet forladt af sin kæreste og har problemer med sit nystartede firma, hvor hendes partner har forladt firmaet. Da hendes gamle grandtante på 105 år dør, bliver hendes ånd på uforklarlig vis materialiseret i en ung livsglad pige, Sadie, som kontakter Lara. Sadie har et specielt ønske, før hun kan dø rigtigt, nemlig at Lara skal hjælpe hende med at finde sit forsvundne halssmykke. De to piger lærer, i deres fælles projekt for at finde smykket, rigtig meget af hinandens forskellige syn på livet. Deres fælles efterforskning bringer fred til Sadie, bliver både romantisk for Lara og giver hende mere selvtillid og også mulighed for at få gang i et nyt firma.

Denne roman kan sammenlignes med forfatterens kendte Shopaholic-serie og øvrige romaner med yngre og enlige kvindelige hovedpersoner.

Underholdende og morsom roman der er krydret med et lidt overnaturligt element. Romanens detaljerede fremstilling af handlingen vil virke genkendende på chick lit-læsere, der også med glæde vil følge de sympatiske og charmerende kvindelige hovedpersoner - både den levende Lara og den døde Sadie.


litteratursiden.dk

d. 23. nov. 2009

af

af

Rikke Bødker

d. 23. nov. 2009

Lara Lington er midt i tyverne, nybagt single med knust hjerte. Hun har lige startet virksomhed op, og må klare alt selv, da hun bliver alene med firmaet. Lara mister sin 105 år gamle grandtante, Sadi...


Berlingske tidende

d. 11. dec. 2009

af

af

Nanna Goul

d. 11. dec. 2009