Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Pigefnidder


Beskrivelse


Noveller. Seks noveller om seks piger i den samme klasse. Ingen af pigerne har det nemt i klassen, og hver især kæmper de med deres problemer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2017

af

af

Ingelise Blom Hansen

d. 22. dec. 2017

Hvad gør Mille, når alle andre har en pink top fra H&M, og man kun er med i gruppen, hvis man også har en top? Problemet er, at Mille ikke bare kan købe en, fordi far siger, at det er der ikke råd til. For piger fra 9 år.

I "Pigefnidder" følger vi seks piger fra en klasse med ni piger i alt. Hver af de seks piger har en del af bogen for sig selv, som de begynder med et uddrag fra deres dagbog. Ingen af de seks piger har det nemt i klassen, og hver især kæmper de med deres problemer. Mille ønsker sig en ny top. Ella ville ønske, at hun ikke altid blev valgt til sidst. Muna føler sig tvunget ind i en leg, hun ikke bryder sig om. De tre sidste piger har andre problemer. Pigernes fortællinger er ikke kædet sammen i én handling, men pigerne går igen i hver fortælling.

Denne bog handler om pigeproblemer, som enhver pige desværre vil kunne genkende fra sig selv eller andre klassekammerater. Når man ikke er involveret i historien selv, bliver det nemt tydeligt, hvor dumt piger nogle gange opfører sig uden tanke for, hvordan det påvirker andre. Det kan man måske lære af selv. Man skal være god til at huske navnene på alle de piger, der er med i bogen, da fortællingerne ikke hænger sammen i et samlet handlingsforløb. Bogen er helt sikkert mest for piger.

I Livs liv. [Bind 1] kan man læse pigen Livs dagbog. I serien "K for Klara" fx Hjerteveninder kan du også læse om piger, veninder og venindeproblemerLivs liv. Bind 1 : Bedste veninderHjerteveninderI Livs liv. [Bind 1] kan man læse pigen Livs dagbog. I serien "K for Klara" fx kan du også læse om piger, veninder og venindeproblemer.