Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Pigen der huskede det hele


Beskrivelse


Billedbog. Beboerne i den travle storby kan pludselig intet huske. Heldigvis kan en børnehavepige huske alt - næsten da. Snart sover alle længe, spiser nybagte boller og bruger tehætter som hat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. maj 2009

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 5. maj 2009

Billedbog fra 3 år om den perfekte verden i børnehøjde.

Beboerne i en fortravlet storby vågner op en morgen og kan ingenting huske. Heldigvis kan en børnehavepige huske det hele. Alle følger pigens råd, og snart er alting, som det plejer, næsten da. Folk sover rigtig længe, lever af nybagte boller og bruger tehætter som hatte. Aakeson og Savolainen har skabt en lille perle af en billedbog om et barns skrupskøre drømmeverden, som måske ikke er så tosset endda. Ligesom i forfatterens seneste billedbøger om Vitello er hovedpersonen sød og fræk, og handlingen humoristisk og tankevækkende. Historien er fortalt i en lidt naiv og forklarende fortællestil, som leder tankerne hen på fx Kalles Klatretræ og andre retroklassikere. Savolainen har illustreret flere billedbøger, herunder Tove Appelgrens bøger om Linnéa. Billederne er tegnet i en flad naivistisk stil med tusch og klare akvareller. Figurerne er sjove og charmerende med lange næser og fødder. Tegningerne er kombineret med små stykker cremefarvet decoupage med blomster i sarte farver.

Bogen har flere elementer til fælles med fx Palle alene i verden, hvad angår børn, der definerer verden. Som et forfriskende pust rammes hovedpersonen dog hverken af angst eller dårlig samvittighed.

Humoristisk perle af en billedbog, der med sin hyggelige rebelske historie og fine illustrationer nok skal blive populær blandt både store og små.