Bøger / skønlitteratur til børn

Pigen der var go' til mange ting


Beskrivelse


Billedbog. En alvorlig og alligevel humoristisk bog om "det voksne barn", hvis forældre ikke kan finde ud af at være forældre, og så må barnet jo påtage sig ansvaret - for dem allesammen.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 1996

af

af

Lene Kristiansen

d. 14. aug. 1996

Dorte Karrebæks nyeste bog er et psykologisk studie med både dynamik og alvor. Ill. er kraftfulde med stærke farver og en særlig intensitet. Måske fordi historien foregår i ét rum, et rum som hele tiden ændrer karakter alt efter tingenes tilstand i fortællingen. Karrebæk arbejder med flere kvadratiske rammer. Dels sidens naturlige afgrænsning, dels placerer hun ofte rummet i en ramme i midten, hvor en del af historien foregår; en anden udspiller sig i det ingenmandsland, der er imellem de to rammer. Er I med? - Det handler om det "voksne barn", det barn der er nødt til at tage ansvaret for både forældrenes liv og sit eget - i nævnte rækkefølge. Med en ironisk distance ser vi på familien i få konstaterende ord og stærke billeder, med pigen i centrum som den der sørger for det hele og også prøver at ændre tingenes tilstand. Uden held selvfølgelig - "Alle børn flytter hjemmefra før eller siden. Pigen flyttede før". Nogle børn vil måske vende historien på hovedet og identificere sig med forældrene, deres leg og ansvarsløshed - men sympatien ligger klart hos pigen og det nødvendige oprør. Bogen kræver formidling, men vil nok ikke kun afføde spørgsmål om bogens egentlige emne, for der dukker mange andre ting ud af siderne - formidlet med masser af symbolik og ikke at forglemme, den nødvendige og umiskendelige Karrebækhumor. Fra 5 år Flot bog - all over!.


Bibliotekernes vurdering

d. 14. aug. 1996

af

af

Jesper Holtoug (skole)

d. 14. aug. 1996

Ikke alle forældre magter at tage sig ordentligt af deres børn. Det handler Dorte Karrebæks nye billedbog om. Vi ser og hører om pigen, der kæmper en sej kamp om at få tingene til at fungere derhjemme. Lige meget hvad hun gør, er det forgæves. Forældrene er som hund og kat. Pigen har kun én eneste mulighed: at vokse op i en fart og komme væk. Bogen er en brutalt alvorlig historie om de børn, der alt for tidligt må påtage sig de voksnes opgaver. Teksten og illustrationerne er konsekvent set fra barnets vinkel. Billederne har et grotesk og voldsomt udtryk, farverne er stærke og kontrastfulde. De næsten tomme værelser med skæve vinkler og uhyggelige skygger er sammen med den uskyldige, triste pige gennemgående billedtema i bogen. En usædvanlig, men påtrængende nødvendig bog for børn - og voksne. Tekstens dobbelthed, billedernes symbolik og emnets alvor gør, at bogen i indskolingsklasserne bør læses af børn og voksne sammen. Desuden vil denne bog være oplagt til diskussion med børn i det videre skoleforløb, eksempelvis i fagene dansk og billedkundskab. Den har tyngde og kvalitet til det.


Politiken

d. 17. sep. 1996

af

af

Klaus Rothstein

d. 17. sep. 1996


Berlingske tidende

d. 2. sep. 1996

af

af

Jens Andersen

d. 2. sep. 1996


Det fri aktuelt

d. 4. sep. 1996

af

af

Steffen Larsen

d. 4. sep. 1996


Weekendavisen

d. 27. sep. 1996

af

af

Damian Arguimbau

d. 27. sep. 1996


Børn & bøger

Årg. 49, nr. 6 (1996)

af

af

Peter Garde

Årg. 49, nr. 6 (1996)