En billedbog om tiden beskrevet filosofisk og gennem en pige der ind imellem tvivler på sig selv, for børn mellem 4-8 år. Bogen kan bruges med de ældste børn i børnehaver og fx i indskolingen til at skabe dialog om det abstrakte begreb "tiden".
"Der var engang en pige, der var sur." Sådan starter historien om pigen, der selv tvivler på, om hun findes, måske er hun bare en drøm. Ved at gå baglæns forsøger hun at få tiden til at gå baglæns for at komme hele vejen tilbage til dengang, hun lå i sin mors mave. Det kan ikke lade sig gøre, men da pigen, der vil have alting til at forsvinde, falder i søvn om aftnen, forsvinder netop alting ind i en drøm om altings oprindelse og tiden, måneder, år og sekunder og fx planeter. Bogen falder nærmest i to dele, som smukt forbindes af de originale dynamiske og ekspressive illustrationer. Omslaget formår at rumme bogens to dele, og bagsideteksten dækker for indhold.
De to forfattere og Lillian Brøgger kendes for to andre titler lidt i samme boldgade og pigen, ser ud til at være den samme: Pigen der ville give sin mor en stjerne og Pigen, der ville have en anden fødselsdag, sidstnævnte også med illustrator Sebastian Sztafij, om henholdsvis årstider og universet.
Dette er den tredje vellykkede billedbog fra tre- og firkløveret, der formidler og forbinder astrofysik med et barns forundring og fantasi. Bogen er anvendelig for voksen formidling og dialog om emnet fagligt og filosofisk.