Pilemøllen

1890erne: overgangstid. Godske giftes ind i slægten på Pilemøllen, der er ved at gå i forfald. Godske er ingen handlingens mand, og han bliver det tavse, underkuede vidne til forfaldet. Den ældre generation går under i mord og druk; møllen bliver elektrisk kraftstation, den gamle tid er løbet ud, en ny æra begyndt - og en ny, uspoleret slægt har overtaget. Godske sendes på aftægt, udslidt, med håb om lidt glæde i sin livsaften. Det hele er fortalt meget omstændeligt - til tider endog lumsk kedeligt. Når bogen alligevel sådan set nok lader sig læse, skyldes det specielt den tilsyneladende autencitet i beskrivelsen af (s) tilstanden før det store opbrud. Slutningen med beskrivelsen af den nye generation er pinligt naiv i sin tillid til det mere end friskfyragtige unge par. Bogens potentielle læsere kan tænkes at få problemer med den gnidrede typografi på det billige papir.

Læs hele vurderingen