"Nyt fra en ener i dansk kirkemusik ... Cd'en er særdeles velproduceret, og den finske trompetist Arve Henriksens legende lydbilleder fletter sig drømmende ind i musikken som en rød tråd sammen med et andet fornemt instrument: Janne Marks på en gang luftige og fyldige stemme. Lydbillede og tone er homogent, men brydes på fin vis af sange som "Elsket favnet, husket savnet" med en beat-og bastone, der pludselig lyder af produceren Daniel Lanoise og U2 ... Sammen med cd'en er der udgivet et hæfte med salmeteksterne, og her træder de tekstlige svagheder frem. Janne Marks enkle tekster er som antydet dem, der fungerer bedst, men når der skal digtes på flere og længere, metriske, rimede vers, så viser det sig, at kunstnerens mange talenter ikke er stærkest på det poetiske område ... Derfor: fem stjerner til cd'en og tre til teksterne. Eller sagt på en anden måde: Bogen kommer jeg ikke til at læse meget i, men cd'en har ligget i min afspiller i flere uger".